Samtaleterapi kan hjælpe dig til at:
• Motivere dig til at ændre vaner og skabe forandringer, som holder
• Blive fri af spiseforstyrrelser
• Forstå og styre angst
• Bearbejde katastrofetanker
• Udtrykke følelser
• Komme ud af depression
• Udvikle og træne din vilje
• Øge dit selvværd
• Løse konflikter
• Være tydelig om dine grænser
• Få et bedre parforhold
• Stoppe bekymringer
• Komme bedre gennem sorg
• Turde knytte dig igen efter tab
• Afhjælpe og forebygge stress
• Kommunikere klart
• Blive klar til at tage beslutninger
Hvad går terapien ud på?
Samtaleterapi er en vej til udvikling, indflydelse og tilfredshed i dit liv.
Udgangspunktet er livet her og nu. Fortiden bearbejdes i det omfang, der er traumer eller andre forstyrrelser for kontakt i nuet.
Målene for terapi er individuelle. Måske ønsker du at finde UD af noget, men du skal finde IND. Livskraften og svarene er indeni, og terapien går ud på, at du finder dine egne svar og løsninger.
Nogle går i terapi fordi de er kede af det, bange eller depressive. Du behøver ikke have oplevet store ulykker for at have gavn af terapeutiske samtaler.